
Vi har plads til nye legekammerater
fra 1. februar 2026 🥰
Efter alt for lang tid uden småbørn i huset (men til gengæld med nye friske ben) er jeg fra 1. februar klar med masser af varme, tryghed, hygge og leg til din guldklump.
Her er også muligheden, hvis søskende eller vennerne fra mødregruppen skal følges ad 🥰
Tusindfryd er min private pasningsordning.
Den er godkendt af Aarhus Kommune og har plads til 4-5 børn i 0-3 års alderen.
Børnene passes i mit hjem i Torvevænget i Tranbjerg.
Her er plads til børn og leg.
Jeg har en lille indhegnet have, der er perfekt til middagslur og mindre aktiviteter eks. sommerens vandleg og frokost i det fri.
Vi er omgivet af dejlige grønne arealer og hyggelige legepladser, som vi bruger dagligt.
Vi er desuden i gåafstand til sø og lille skov.
Her er fokus på tryghed, nærvær og udvikling -pakket godt ind i leg, hygge og en masse kram.







