Praktisk

Middagslur og barnevogn:

Tusindfryd har sovevogn med dyne, sengetøj og godkendt sele til alle børn. 

Der  vil være mulighed for at medbringe egen barnevogn efter ønske, men jeg har desværre ikke plads til opbevaring af mange vogne.

Middagsluren vil foregå på madras indenfor, når barnet er omkring  2 år og skønnes parat til det.

Medbring evt. sovebamse eller putteklud og min. 2 sutter.

Når det bliver køligt er det nødvendigt at have en lun trøje og en tynd bomuldshue med til middagsluren i barnevognen. Senere har barnet brug for en sovedragt og en tykkere hue. Uld er altid godt.

Bleer og bleskift:

Der medbringes bleer til eget barn. Medbring gerne en pakke af gangen.

Buksebleer ønskes kun efter aftale ifm. pottetræning. 

Jeg har skumvaskeklude og vådservietter i børnevenlig kvalitet og uden parfume.

Jeg har zink- og Inotyol-salve til brug ved rød bagdel. 

Har I andre ønsker, medbringes disse hjemmefra efter aftale.

Overordnet huskeliste:


  • Bamse eller putteklud
  • Sutter
  • Sovetøj efter vejret
  • Bleer
  • Sommerhat
  • Skiftetøj
  • Overtøj og sko efter vejret
  • Hjemmesko

Kost:

Tusindfryd tilbyder sund og sukkerbegrænset fuldtidskost.

Morgenmad tilbydes børn, der møder ind inden 7.30

Ved 9 tiden tilbydes en formiddagssnack.

Vi spiser frokost omkring kl. 11. Her står menuen på rugbrød med forskelligt pålæg og gnavegrønt. Mandag og fredag besøger vi, som regel, fiskefrikadellemanden, og har der ekstra meget fisk på menuen. Børnene får økologisk letmælk til maden.

Efter luren; ved 14-14.30 tiden spiser vi eftermiddagsmad. Her serveres boller og frugt. Der tilbydes vand til maden.

Børn under 1 år får modermælkserstatning efter aftale. Det kan være en god ide at medbringe egen flaske.

Solcreme og sommerhat:

Barnet skal smøres i solcreme hjemmefra, når UV-indekset når over 3.

Jeg smører over middag efter behov.

Jeg bruger astma-allergimærket solcreme faktor 30. Ønskes andet medbringes det hjemmefra efter aftale.

Husk desuden altid en god sommerhat, som barnet vil beholde på hovedet. Snore er, som udgangspunkt, ikke ønsket.

Skiftetøj, overtøj og hjemmesko:

Hvert barn har en kurv til skiftetøj. Medbring gerne rigeligt, men som minimum et sæt tøj fra inderst til yderst.

Der er også plads til regntøj mv. Ellers medbringes overtøj og sko/støvler efter vejret. Vi vil gerne ud og mærke vejret langt de fleste dage.

Sommeren er lun, men resten af året medbringes hjemmesko til de små fødder. De mindste kan have god glæde af skridsikre-strømper eller hjemmesko hele året.

Aktiviteter:

Året rundt har vi forskellige aktiviteter i Tusindfryd. Der opkræves ikke yderligere betaling til nogle af disse.